Faktum

Solen blide stråler -
Lysner alles sind -
Opløftet stemning -
Fuglekvidder - haren springer på marken.

Hjerter nyder denne forårsstemning.
Men ikke mit.
Det flænses af svingninger.
Uro - rædsel, jeg kan mærke skæbnen.

Solens varme kan ikke nå ind.
Stoppes af negative energier.
Ikke mine - tilhører andres.
Kan kun vente.

Sekunder går, minutter går.
Et  splitsekund og alt ændres.
Følelsen - energien i min krop er anderledes.
Uroen vokser - hvor stor er skaden?

Jo, min datters energi,
Den smyger sig ind
Energi fyldt af rædsel og afmagt.
Kan ikke vente længere.

Dy dy dy. Mobilen tavs.
Må vente med denne særselsenergi
Trængt dybt ind i min krop
Tæt op af dødsenergi.

Mobilen ringer,
Mor, baby og jeg lever
Næsten uskadt
Tak til skaberen.

Kørslen på motorvejen var stoppet.

Magtesløshed

Jeg Sidder i mine tanker
Åh, bare mit hjerte banker
Mine kinder burde være våde af tårer
Min sjæl man ganske sårer

Hvem er jeg?
Åh, det burde gå som en leg
Jeg er mor
Sammen med min familie jeg bor

Skyldig, skyldig, skyldig
Åh, det er så ligegyldigt
Vi er så vrede
Vores rygge er ej så brede

Alle i vor familie
Vi gør det ikke med vilje
Vores smerte skal bare mærkes af andre
Stille vi står, vi kan ikke vandre

Vi er fanget i hver sit fængsel
Frihed vi søger med længsel
Ingen ro i vores sjæl vi har
Ikke engang en smule vi ta’r

Hvor er jeg

Mine øjne brænder
Tårerne presser på
Mit indre sitre
Jeg kan ikke skelne
er det vrede eller sorg

Min hjerne arbejder
Men ordene vil ikke ud,
Så det bliver tavshed –
Og så en grimasse.

Tavsheden dømmer mig
Og jeg lader
fordømmelsen falde på mig
jeg siger aldrig fra
først bagefter, - i mit indre
men så kan ingen høre mig

- Grimassen tja
andre tror jeg smiler,
men ej jeg gør,
vrede og sorg det skjuler,

Men igen
Jeg siger ikke fra
Først bagefter i mit indre,
Men så kan ingen høre mig
Jeg virker så ligeglad

 

Hvor, hvorfra, hvorhen?

 

Jeg er så ked af det

Mit liv kører i onde cirkler
Jeg kan slet ikke forklare
Alt den angst der går gennem
Min krop og hjerne 

Mit hjerte krymper sammen af smerte
Jeg hader mit liv
Mit sind er mørkt
Jeg kan ikke finde mig
Hvor er min vej i mit liv?

Jeg ville ønske
Jeg kunne finde den frihed
Som jeg ved
Der er i at finde mig
En frihed jeg gerne ville eje

Hvordan kommer jeg videre
Hvordan får jeg livsindhold
I mit liv uden mig
Hvorfor kan jeg ikke finde mig
Jeg vil så gerne have mig

Hjælp skriger jeg hjælp
Hvorfor får jeg ikke hjælp
Er der ingen der kan hjælpe?
Må nogen hjælpe?

Bare nogen når det.

Skæbnens symfoni

Jeg ville ønske

Tænk hvis der var et individ hos mig nu
Et individ der ikke hadede mig
Et individ der lige kunne tåle mig lige nu
Et individ der ikke kun vil forbruge mig
Et individ der kunne rumme mig 

Jeg tænker tit på, om nogen ville kunne trøste mig?
Er jeg bare fyldt af selvmedlidenhed?
Er jeg bare en tudetøs?
Er jeg bare fuld af krukkeri?
Hvem siger det overhoved er synd for mig?

Hvor står det, at et individ skal kunne være holdt af?
Jeg er for krævende
Jeg er for egocentrisk
Jeg er for selvisk
Hvor kunne jeg glemme, jeg skal være tom.

Dette liv er det et liv?
Jeg bliver født skæbnen givet
Jeg lever det eneste valg
Jeg har ønske om evighed
Jeg er så træt, stopper det?

Kommer du nu?
Kan du hjælpe mig efter mit ønske?
Er det for stort et ønske?
Har jeg magt til at ønske det?
Det er et svært redskab at huske.

Fik du husket leen?

Mit indre

Mit indre

Sorgen spreder sig.
Hjertet tynget.
Tomhedsfølelse
”Kroppen fyldes med angst.”

Jeg mærker efter
Sorgen hiver cellerne fra hinanden
Alle celler aktiveret
”Jeg er gået i stykker.”

Jeg kunne skrige
Åben mund
Tavs
”Min sjæl ryster.”

Det dunker i hovedet.
trykket stiger
Jeg presses væk
”Kaos er en begyndende tilstand”

Bag sorgen spreder raseriet sig
spiser lidt af energien fra hver en celle
Rastløsheden bryder frem
”En udradering af mit jeg foregår”

Energier holder racerløb inde i mig
Kan ikke få udladning af energierne
Gnidnings effekten giver overskud
”Selvdestruktion er på vej”

Solstråle hvor er du
din varme effekt mangler
kontrollen viskes ud
”Kampen - den har jeg alene”

Er Jeg klar?

 

 

 

Set fra toget

Træerne ser víntertrætte ud
Solen kæmper for at få lov til at skinne
Skyerne farer forbi
Regnen løber ned ad vinduerne.

Stationer kommer og går
Mennesker stiger af og på
Travle mennesker
Trætte mennesker

Børn, teenagere og voksne
Sidder med tanker
Sidder med følelser
Døser hen.

Mange virker sørgmodige
Nogle utålmodige
Få snakker om denne aften
Børn ser på Ipads.

Menneskestudie - tidsfordriv
Toget bumler der udad
Enighed - meningsudvekslinger
Kærlighed og sorg.

Livet fornærmes af ensformigheden
Træerne suser forbi
Togets rumlen
Toget stopper - rejsen er forbi.

 Dagen er gået.

Solen i livet

Solens blide varme stråler
Lysner alles sind
Opløftet stemning
Fuglekvidder - haren springer på marken

Hjerter nyder denne forårsstemning
Men ikke mit hjerte
Det flænses med svingninger
Uro rædsel - jeg kan mærke skæbnen

Solens varme kan ikke nå ind
Stoppes af negative energier
Ikke mine - tilhører andre
Kan kun vente

Sekunder går, minutter går
Et splitsekund og alt ændres
Følelsen - energien i min krop ændres
Uroen vokser, - hvor stor er skaden

Jo det er min datters energi.
Den smyger sig ind
En energi fyldt af rædsel og afmagt
Kan ikke vente længere

Dy dy dy. Mobilen tavs
Er i dyb spænding  over denne rædselsenergi
Trængt dybt ind i min krop
Tæt op ad dødsenergi

Mobilen ringer
Mor, jeg og babyen lever
Næsten uskadt efter ulykken
Tak til skaberen

Bønnen

Du skaber af lysets energi
Himmerigets kuppel
Jordens søjler jordens salt
Favn os alle med dine salmer
Må lyset skinne gennem vor port
Gennemtræng os med varme
Spred det ud på jord
Må fred nå alle hjerter
Lær os at leve af den
Lad vor bøn høre til dig