Fra kapitlet Den hjerneskadede person Bimse

Om onsdagen var det umuligt for mig at spise brødet, maden sad fast i halsen. For at synke maden, fik jeg et glas mælk. På gode dage fik jeg lov til at få to glas mælk. Mor tillod, at
jeg nøjedes med at spise agurkeskiverne. Jeg behøvede ikke at
spise brødet med leverpostejen. Det gjorde ondt i maven. Bare
uret ville gå i stå eller i stykker, så kom Bimse måske ikke? Nej,
det skete aldrig. Uret fortsatte ubarmhjertigt. Så kom slaget. Et
enkelt timeslag, klokken var et.

Læs mere om bogen Kan du se Lyset her:
https://www.birnedalbjerg.dk/443672173