02-09-2018

Min kusine Sif Jørnsen anmelder som psykolog

Det blev Birne selv, der måtte sørge for at stoppe overgrebene. Det gjorde hun ved at blive gadebarn samtidig med, at hun tog en studentereksamen. Hun mødte mennesker ude i verden, som hjalp hende og ville hende det godt uden at misbruge hende. Gennem flere år havde hun intet fast opholdssted, men sov i parker, i offentlige rum, et par nætter hos den ene og et par nætter hos en anden. Mange nætter gik hun simpelthen rundt i gaderne. Lektierne blev læst på en bænk eller i toget. Det er klart, at det var svært og uhyre ensomt at gennemføre en gymnasial uddannelse under disse vilkår. Birnes held var hendes udtalte musikalitet. Hun gik på en musiklinie på et særligt udvalgt gymnasium, og det var måske hendes talent og musikalske evner, der gjorde, at lærerne var meget langmodige. Desuden mødte hun forskellige ”engle”, som hun kalder dem. Det var mennesker, der hjalp hende med midlertidigt husly, mad og moralsk støtte til at gennemføre sin uddannelse. Birne formåede mod alle odds at gennemføre en længere videregående uddannelse.

 Birne blev gift og fik to børn med en mand, som også misbrugte hende. Efter skilsmissen fra denne mand, måtte hun kæmpe mod hele det sociale system for at beholde sine børn og beskytte dem mod en far, der skadede dem. Det var først, da begge børn var kommet godt i vej og klarede sig, at Birne mødte en psykolog, som hun langsomt turde etablere et tillidsfuldt forhold til. Her fik hun for første gang lukket op og fik arbejdet med det særdeles vanskelige liv, hun havde haft. Desværre ”forlod” denne psykolog Birne, da han døde under behandlingsforløbet på grund af alvorlig sygdom.

 Men Birne havde fået kræfter til at arbejde videre på egen hånd, og et af resultaterne er denne bog. Det er meget modigt og sejt, at Birne når frem til at offentliggøre, hvad der er sket i hendes liv og i den familie, som hun stammer fra. Dette arbejde må have kostet umenneskeligt mange kræfter.